TilstandsAttest

TilstandsAttest

TilstandsAttest med Bilsyn

TilstandsAttest

TilstandsAttest - kun til erhvervskunder

I samarbejde med bl.a. medlemmer fra AutoBranchen Danmark, har Applus Bilsyn udviklet en ny TilstandsAttest. Den lanceres i et pakketilbud med et bilsyn til kun 579,- kr. inkl. moms og gebyr til Trafikstyrelsen.

Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn viser, at godt 50% af alle privatkunder, der køber brugt bil, ønsker at bilen leveres nysynet eller med en TilstandsAttest. "Det er bestemt ikke overraskende og harmonerer med den generelle tendens i Danmark. Vi kan se fra andre virksomheder og brancher, at privatkunder i stigende grad vil have en fornuftig dokumentation på deres køb - og specielt når der er tale om langvarige forbrugsgoder, " oplyser Per V. Rasmussen Adm. Direktør, Applus Danmark.

TilstandsAttest skræddersyet til branchens ønsker

Applus Bilsyn har derfor været med i flere arbejdsgrupper med deltagere fra værksteder, bilforhandlere og privatkunder. Målet var at få vendt alle ønsker omkring dokumentation på en brugt bil mellem branchen og privatkunden. "Vi er nu kommet frem til et yderst fornuftigt resultat, der giver en god helhedsorientering omkring den brugte bil. Og så har vi samtidig fundet et fornuftigt niveau tidsmæssigt, så bilsyn og TilstandsAttest kun tager omkring 30 minutter totalt set", oplyser Per V. Rasmussen.

Undgå tvister

Det er klart, at en TilstandsAttest skal skabe merværdi overfor privatkunden, der skal føle sig bedre klædt på til at træffe den endelige beslutning om et brugtbilskøb. "Men vi ved også, at en TilstandsAttest efter bilkøbet kan få en endnu større værdi for begge parter - både køber og sælger. Specielt i den situation, hvor der opstår tvivlsspørgsmål omkring stand bilen i købsøjeblikket", oplyser Per V. Rasmussen.

Applus Bilsyn har valgt kun at tilbyde den nye test til branchen. "Vi er leverandør til bilforhandlerne og værkstederne Danmark. Vores fornemste opgave er at sikre, at de har så mange og tilfredse kunder som muligt. Det kan vi hjælpe dem med ved bl.a. at udføre TilstandsAttest på branchens brugte biler", afslutter Per V. Rasmussen.