Tyske miljøzonemærker

Tyske miljøzonemærker

Går turen til Tyskland?

bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Mere end 80 tyske storbyer har miljøzoner

Tyske miljøzonemærker

Hvad er et miljøzonemærke?

I mere end 80 tyske storbyer har man indført miljøzoner. Det betyder, at man kun må køre i disse byområder, hvis ens bil opfylder en række krav med hensyn til forurening. Med et miljømærke ”Umweltplakatte” / ”Feinstaubplakatte” i forruden undgår du at få en bøde på 80€.

Applus Bilsyn er det firma i Danmark, som har flest udsalgssteder, hvor du kan købe mærkatet – køb det i flere end 135 Applus synshaller eller i vores Online Shop.

KØB MILJØZONEMÆRKE

Hvilke miljøzonemærker er der?

Der findes forskellige miljøzonemærker, men de to mest anvendte mærker, sælger vi hos Applus Bilsyn. Der her tale om det grønne og det blå miljøzonemærke.

Hvad er forskellen og fordelene ved det grønne og blå miljøzonemærke?

  • Grønt miljømærke - Det grønne miljøzonemærke, skal man have monteret i sin forrude, når man kører ind i visse storbyer, i Tyskland. Hvis ikke man gør dette, kan man ende med at få en bøde op 80 €. Mærket kaldes for et Euro4 mærke, hvilket indikerer, at køretøjet er et Low Emission, køretøj. Det grønne miljømærke skal monteres i forruden af din bil. 
  • Blåt miljømærke - Det blå miljømærke, eller E-plaketten, som det også kaldes, er et miljømærke, som kun kan anvendes til el og brint/brændselscellebiler. Enkelte plugin-hybrider, kan også anvende dette mærke, men man skal sikre, at køretøjet har en rækkevidde på 40 km. ren el eller udleder max 50 g CO2 pr. km. Ved det blå miljømærke, kan el-biler i visse storbyer, få flere fordele, såsom parkeringsmuligheder og miljøzone kørselsfordel. Dog skal man selv kontrollere dette under forbeholdende i de enkelte byer, da det varierer fra by til by. Det blå miljømærke, udelukker heller ikke det grønne, og man skal derfor forsat købe det grønne mærke. Det blå mærke, kan blot give flere mobilitetsfordele i storbyerne. Men det er ikke et krav, at man skal have dette mærke ligesom det er et krav med det grønne. Det blå miljøzonemærke skal monteres i bagruden af sin bil.

For at få miljømærket skal dit køretøj leve op til en række bestemmelser. Reglerne for at få et tysk miljømærke er lidt indviklede, hvorfor vi har lavet Applus Miljøzonevejleder, som hjælper dig med at vælge det rigtige mærke.

Applus Miljøzonevejleder

Vælg dit køretøj:

Klik på knappen herunder, hvis dit køretøj er en Personbil (M1) eller en Varebil (N1) under 3.500 kg. eller en Campingbil under 2.500 kg.

 

Klik på knappen herunder, hvis dit køretøj er en stor Personbil (M2/M3) eller en Lastbil (N2/N3) over 3.500 kg. eller Campingbil over 2.500 kg.

 

Som udgangspunkt tildeles miljøzonemærket i forhold til bilens første registreringsdato og Euro norm.

Vær opmærksom på at der er tilfælde, hvor biler med fx eftermonteret partikelfilter kan opnå et bedre miljøzonemærke.

Har du behov for hjælp til at vælge det rigtige miljøzonemærke, så kig forbi en af vores synshaller, så finder vi det rigtige mærkat med det samme.

Hvor lang tid er miljøzonemærket gyldigt?

De tyske miljømærker som udstedes er gyldige i hele køretøjets levetid, så længe køretøjet har samme registreringsnummer, som miljømærket er udstedet til. Skifter du forruden i køretøjets, skal du desværre købe et nyt mærkat. Reglen gælder for alle – også udenlandske køretøjer.

Hvor kan jeg købe miljøzonemærket?

Applus Bilsyn har mere end 135 synshaller, hvor du kan købe et miljøzonemærke. Kig forbi i dag, så finder vi det rigtige mærkat med det samme. Du kan også købe mærket her.

Skal jeg have et miljøzonemærke for at køre igennem Tyskland?

Nej. Du skal kun have et tysk grønt miljøzonemærke i forruden, hvis du kører igennem af en af de byer eller områder i Tyskland, hvor det er et krav. Hvis du blot kører igennem Tyskland uden at køre igennem en af disse områder, behøver du ikke et miljøzonemærke.

Men vi anbefaler det altid, da man nogen gange godt kan finde på at foretage en spontant tur til en af de større byer, som kræver et miljøzonemærke. 

Hvilke tyske byområder har krav om miljøzonemærke?

De tyske myndigheder opdaterer løbende et kort over de områder, hvor man skal have et miljøzonemærke. Du finder det aktuelle kort med miljøzoner neden for. Det vil sige, at hvis du på din vej skal igennem en af disse byer/ områder, så vil det kræve et tysk miljømærke. 

Hvis ikke du skal igennem en af disse byer, hvor der er krav om miljøzonemærke, så behøver du ikke købe et.

KORT OVER TYSKE MILJØZONER

Gælder miljøzonemærket også i Danmark?

Danmark har endnu ikke indført miljøzoner for små køretøjer, og mærkatet har kun gyldighed i Tyskland. For større køretøjer har Danmark miljøzoner i en række større byområder.

Kan svenskere og nordmænd købe et tysk miljøzonemærke i Danmark?

Applus Bilsyn må gerne sælge tyske miljøzonemærker til norske og svenske køretøjer. Kig forbi en af vores synshaller på vej til Tyskland.