-
Betalingen kan ske med kontanter, Dankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro samt check på beløbet eller Forbrugsforeningskort i den pågældende synshal. Evt. check skal være udstedt til Applus Bilsyn.
-
Trafikstyrelsen har lavet et site, hvor du kan indhente sådanne oplysninger:
selvbetjening.trafikstyrelsen.dk
-
Alle person- og varebiler skal til periodisk syn første gang fire år efter datoen for bilens 1. indregistrering og derefter med to års mellemrum jf. synsbekendtgørelsens § 55.
Færdselsstyrelsen indkalder til periodisk syn jf. synsbekendtgørelsens § 56 i perioden to måneder før og tre måneder efter datoen for 1. indregistrering, som også kaldes månedsdatoen.
Året bestemmer, om indkaldelsen sker i lige eller ulige år. Det er således månedsdatoen og ikke seneste godkendelsesdato, der styrer indkaldelsesterminerne.
-
Hvis lygter ikke virker ved synet, bliver fejlene påført synsrapporten og bilen bliver godkendt betinget forudsat at andre fejl ikke findes. Hvis en lygte mangler medfører det omsyn.
-
Der må ikke påklæbes film på forreste sideruder og forrude. Såfremt bilen er forsynet med sidespejl i både højre og venstre side, er der ingen begrænsning i hvor mørke de bagerste sideruder og bagruden må være.
-
Nej. En bil må kun være forsynet med påbudte og/eller tilladte lygter til belysning og markering. Det vil sige: fjernlyslygter, nærlyslygter, tågeforlygter, baklygte og søge-/arbejdslygte. Af lygter til markering kan nævnes: positionslygter, baglygter, tågebaglygter, nummerpladelygter, parkeringslygter osv.
Det er derfor ikke lovligt at montere ”neonlys” eller andre lygter, der ikke udtrykkeligt er påbudt eller tilladt.
-
Udskiftning af motor til større eller kraftigere, kræver dokumentation for miljø og effektforøgelse, og eventuelt dokumentation for egnethed med den kraftigere motor.
Samme dokumentation skal fremlægges ved montering af turbo på eksisterende motor uanset effektforøgelsens størrelse. Tuning herunder chiptuning kræver ligeledes dokumentation.
-
Pigdæk kan i Danmark lovligt anvendes i perioden 1. november - 15. april på bil, motorcykel og påhængs- og sættevogn til bil, men kun såfremt alle hjul er forsynet dermed. Periodisk syn kan også gennemføres med pigdæk monteret.
-
Der skal være dæk af samme type (radial-/diagonaldæk) på alle hjul. Køres med M+S-mærkede dæk (vinterdæk) skal disse også være på alle hjul. Det må derimod godt være forskellige fabrikater. Manglende bæreevne, og beskadigelse medfører omsyn.
-
Person- og varebiler:
Til et periodisk syn af en almindelig person- eller varebil, skal der ikke medbringes nogen papirer. Hvis bilen er godkendt med supplerende attester, som fx flere udførelser eller andre, skal disse supplerende attester medbringes.
Der kan dog være situationer, hvor det kan være nødvendigt at registreringsattesten fremskaffes, fx hvis der ved synet konstateres registreringspligtige ændringer på bilen.
Ved omsyn anbefales det at medbringe synsrapporten fra det seneste syn.
Øvrige køretøjer (lastbiler mv.):
Skal medbringe eventuelle supplerende attester som koblingsattest(er), attest vedrørende dyretransport eller farligt gods - eventuel godkendelseserklæring.
Taxa: Taxameterattest, som er mindre end 6 måneder gammel.
-
Til 1. gangs registreringssyn:
- Udfyldt anmeldelsesblanket (MO2A)
- Registreringsattest, såfremt køretøjet tidligere har været registreret her i landet
- Eventuel typeattest
- Dokumentation for eventuel tidligere registrering i udlandet (kun ved første syn i Danmark)
- Typegodkendelse eller godkendelseserklæring (såfremt påkrævet)
- Som hovedregel en vejeseddel (specielt for importkøretøj)
- Supplerende attester: ADR, dyretransport, koblingsattester
- Taxa: radiotilladelse, taxabevilling og en højst 6 mdr. gammel taxameterattest.
For person- og varebiler er det normalt nok at medbringe registreringsattest og udfyldt anmeldelsesblanket. Spørgsmål vedr. medbringelse af andre papirer, attester samt brugtimporterede køretøjer fra udlandet henvises til den lokale synshal.
§2 stk. 2 syn jf. Lov om godk. og syn af køretøjer:
Man skal medbringe indkaldelsen fra Skat samt registreringsattesten. På den indkaldelse står der hvornår synet senest skal være foretaget.
-
Tidspunktet på året, hvor bilen indkaldes til periodisk syn, kan være uhensigtsmæssigt, hvorfor der kan være behov for flytte tidspunktet. Det kan ske ved at ændre bilens månedsdato.
Månedsdatoen kan jf. registreringsbekendtgørelsens § 101 ændres ved at bilen fremstilles til et frivilligt registreringssyn. Månedsdatoen kan dog ikke ændres, hvis bilen allerede er indkaldt til periodisk syn.
-
Der ses efter camping-/påhængsvognens identitet og om køretøjet er forsynet med støddæmpere, bremser og stabiliseringsanordning på koblingshovedet. Dækkenes alder og hastighedssymbol samt bæreevne bliver ligeledes kontrolleret.
-
Generel regel
Alle almindelige person- og varebiler er underkastet periodisk syn og indkaldes almindeligvis 4 år efter indregistrering - derefter hvert andet år.
Det er normalt det seneste godkendte syn, der styrer indkaldelse til næste syn.
Periodisk syn vælger man
Når køretøjet er indkaldt til periodesyn.
Registreringssyn vælger man
Når køretøjet er afmeldt eller når køretøjet ikke er indkaldt men man af en eller anden grund ønsker det synet.
-
Godkendelse til Dyretransport sker i forbindelse med et registreringssyn, hvor man anmoder om at få godkendt køretøjet til dyretransport. Opfylder køretøjet de forskellige krav, udstedes et dyrecertifikat.
-
Bestemmelser herom findes i synsbekendtgørelsens § 35 stk. 2 og 5.
Under synet foretages normalt en prøvekørsel, hvor bilen føres af Applus+ Bilsyns personale. Man kan selv deltage i prøvekørslen. Der foretages bl.a. en bremseprøve, som kan medføre, at ikke fastgjort bagage, løse genstande og andet kan blive beskadiget. Alene af denne grund kan det være nødvendigt, at der ved synet inspiceres bagagerum eller varerum i biler og opholdsrum i campingvogne.
-
Der skal hos Politiet søges en tilladelse til den eller de pågældende kørsler. Der skal forinden være tegnet ansvarsforsikring. Ved synet kontrolleres om de forskellige krav er opfyldt, hvorefter Politiets tilladelse påtegnes med antallet af passagerer og dato for godkendelsen til studenterkørsel, samt stempel og underskrift.
-
Forøgelse af en campingvogns tilladte totalvægt kan kun ske med en fabrikanterklæring eller en dataerklæring. Forøgelse af en bils totalvægt kan kun ske med en fabrikanterklæring. Det samme gælder ved forøgelse af bilens trækvægt. (Koblingsvægten)
Nedsættelse af totalvægt kan ske med op til 30 % når nærmere fastsatte forhold er opretholdt.
-
Applus+ Bilsyns edb-system registrerer data svarende til køretøjsdata, som står anført i køretøjets registreringsattest. Herudover registreres bilers km-tal samt evt. fejl og mangler som konstateres ved synet. Der registreres ingen personoplysninger.
-
Danmark anerkender kun syn foretaget i Danmark.