| Her er du: | ||
KarosseriDet er en god ide at vaske bilens lakerede dele og ruder regelmæssigt, og det er mindst lige så vigtigt at huske at vaske hjulkasserne, idet vejsnavs og salt samler sig i hjulkasserne og på hjulophængene, hvilket er grobund for rust. Den bedste måde at vaske hjulkasserne på, er ved at skylle hjulkasserne med en almindelig haveslange. Vær ikke bange for at bruge rigeligt med vand, men husk efterfølgende at fortage et par opbremsninger fra lav hastighed, for at få vandet væk fra bremserne. Drænhuller
Se også efter om drænhullerne i bunden af dørene er frie, således at kondensvand og regnvand kan komme ud. Hvis hullerne er tilstoppede, kan der opstå rust i bunden af dørene. Er bilen forsynet med stål- eller glasskydetag, er der normalt nogle plasticslanger der afleder vand. Disse slanger bør også kontrolleres for eventuel tilstopning.
Tæringer
Tæringer i bilens karrosseri opstår normalt først de steder, hvor karrosseripladerne er samlet og som samtidig udsættes for sprøjt fra hjulene. Der forekommer derfor mange tæringsskader ved de bageste skærmkanter og inderskærme. De fleste biler er forsynet med plastinderskærme ved forhjulene, der effektivt beskytter de forreste skærme, men kun en del af bilparken er forsynet med plastinderskærme ved baghjulene. På mange biler er det imidlertid muligt at eftermontere plastinderskærme. |
||
| Ansvarsfraskrivelse | Korsdalsvej 111, 2610 Rødovre Tlf: 70 13 12 12 Fax: 39 15 70 20 CVR nr. 28 31 27 25 E-post: info.dk@applus.com Copyright © 2005 | |