![]() Til syn 1. gang
Første gang til syn? Hvis du ikke tidligere har været til syn med et køretøj, så læs her de oftest stillede spørgsmål:
Hvem skal stille med køretøjet? Der er intet krav om, at det er ejeren eller brugeren af køretøjet som skal stille med køretøjet til syn. Det vil dog ofte være en god idé selv at komme til syn med sit køretøj, da man her vil få indblik i køretøjets stand, og gjort opmærksom på eventuelle ting, som kan udvikle sig til fejl eller skader.
Er der papirer der skal medbringes? Det er ikke nødvendigt, at medbringe registreringsattest eller andre af bilens papirer, til periodisk syn af en almindelig person- eller varebil. Er der derimod tale om et registreringssyn, skal der medbringes en udfyldt anmeldelsesblanket (MO2A) som fås hos SKAT. Endvidere er det en god idé at medbringe køretøjets seneste registreringsattest. Ved syn af importeret bil skal under alle omstændigheder medbringes dokumentation for bilens tidligere registrering i udlandet. Ved syn kan der blive stillet krav om en vejeseddel, men i de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt. Vi anbefaler, derfor at man afventer synets udfald, før en eventuel vejning foretages. En vejeseddel fås ved henvendelse til en godkendt vejer eller måler. |
| Denne side er print d. onsdag, 8. september 2010 kl. 18:49 fra |