Love og regler

Den 15. november 2013 indførtes en ny bekendtgørelse om at alle nummerplader skal skrues fast på person- og varebiler med minimum to skruer eller bolte. Disse skal desuden være tildækket af fastsiddende hætter i samme farve som det sted, hvor skruen eller bolten har lavet hul i nummerpladen.

Bekendtgørelsen har virkning fra 15. november 2015, hvorefter alle køretøjsejere af person- og varebiler skal have tyverisikret nummerpladerne på lovlig vis med godkendt løsning.

on Fredag juni 29

Det er et krav, at du omregistrerer dit køretøj indenfor tre uger, hvis du har købt et brugt køretøj med nummerplader. Det gælder ligeledes, hvis du i mere end 30 dage fast bruger et køretøj, du ikke er ejer af.

Du skal huske at medbringe køretøjets seneste registreringsattest og et forsikringsbevis eller oplysninger om et forsikringsselskab, du ønsker, når du skal have ind- eller omregistreret dit køretøj.

on Fredag juni 29

Alle relevante attester og blanketter kan hentes på SKATs hjemmeside.

Hent dem her.

on Fredag juni 29

Loven kræver, at man er i besiddelse af minimum en ansvarsforsikring for at benytte et køretøj på offentlig vej. Man kan med andre ord ikke erhverve sig nummerplader uden forsikring til køretøjet.

Når du er nede i synshallen for at købe nummerplader, skal du derfor enten oplyse hvilket forsikringsselskab du ønsker eller have et forsikringsbevis med.

on Fredag juni 29

Hvis du ændrer dit køretøjs udstyr, anvendelse eller indretning, skal det anmeldes hos SKAT eller i synshallen.

I langt de fleste tilfælde skal du have synet dit køretøj inden anmeldelsen. Det gælder blandt andet, hvis du får monteret trækkrog/tilkoblingsanordning (gælder ikke almindelige personbiler, der er nyere end 8 år) eller ændrer køretøjets vægt med mere end 50 kg.

Læs mere på SKATs hjemmeside.

Ved anmeldelse af ændring skal du altid medbringe registreringsattesten. Har du fået monteret trækkrog, skal du ligeledes medbringe ”erklæring om montering af tilkoblingsanordning” – erklæringen kan downloades på SKAT.dk og skal efterfølgende udfyldes af den autoreparatør, der har monteret trækkrogen.

Download erklæringen her.

on Fredag juni 29

Har du brug for nummerplader, skal du have en registreringsattest. Er din registreringsattest bortkommet, kan en ny erhverves hos SKAT for DKK 100,-

Bliver der foretaget en ændring, der har betydning på registreringsattesten, for eksempel et bruger- eller ejerskifte, modtager man en kvittering, der fungerer som midlertidig registreringsattest, indtil den nye, ændrede registreringsattest bliver fremsendt fra SKAT.

on Fredag juni 29

Har du ikke længere brug for dit køretøj, kan det afmeldes. Det koster DKK 75,-. Du skal bare aflevere dine nummerplader i en af vores nummerpladeekspeditioner, og så sørger vi for resten.

Både SKAT og dit forsikringsselskab får automatisk besked om afmeldingen, så opkrævning af både forsikring og grøn ejerafgift ophører af sig selv.

on Fredag juni 29

Beregning af registreringsafgift ved import af brugt køretøj.

Før du kan få nummerplader til dit brugtimporterede køretøj, skal registreringsafgiften betales til SKAT.

Når en bil skal indregistreres i Danmark for første gang, skal den almindeligvis igennem et såkaldt registreringssyn. Når registreringssynet er overstået, skal du ansøge SKAT om registreringsafgiften. Når afgiften er betalt, kan du få dine nummerplader i en af vores mange haller.

Bestil tid til registreringssyn her.

Ønsker du at beregne afgiften på en brugt bil, kan dette gøres ved hjælp af SKATs regnemaskine, som du kan finde via dette link.

on Fredag juni 29