LeasingAttest

Uvildig kontrol af leasingbiler

bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

LeasingAttest

Hvad er en LeasingAttest?

En LeasingAttest er en afleveringsrapport, som Applus Bilsyn udarbejder i forbindelse med, at kunder skal aflevere deres leasede køretøj tilbage til leasingselskabet. Leasingselskaberne bruger Applus Bilsyn som en uvildig part til at kontrollere bilens stand og mangler ved endt leasing forløb, som typisk i Danmark er efter en 3 årig periode. LeasingAttesten er som udgangspunkt gratis for leasingtager, hvis leasingselskabet har en aftale med Applus Bilsyn.

En LeasingAttest tager ca. 20-30 min. i synshallen.

BOOK TID - START NU

 

Hvornår skal jeg vælge en LeasingAttest?

LeasingAttesten skal du først vælge, når du får brev fra dit leasingselskab om tidspunktet. I brevet er der som regel altid en dato for, hvornår bilen allersenest skal afleveres til LeasingAttesten hos Applus Bilsyn. Bemærk at der ofte er megen travlhed ved afslutningen af kalendermåneden, så vi anbefaler at du booker LeasingAttesten i god tid. Har du ikke booket tid til LeasingAttesten og har vi ikke tid til en LeasingAttest, når du kommer uanmeldt, kan du blive bedt om at booke en tid i forvejen, og vende tilbage en anden dag.

Vi ser fra tid til anden kunder, som ønsker en alternativ vurdering til den afleveringsrapport som andre end Applus Bilsyn har udarbejdet. Ønsker du at Applus Bilsyn skal udarbejde en afleveringsrapport, skal du blot booke en tid, og selv betale for LeasingAttesten.

Hvad skal jeg huske, før jeg kører til jer i forbindelse med en LeasingAttest?

Da LeasingAttesten som oftest også markerer en endt aflevering af køretøjet, er det meget vigtigt, at du tjekker om alt er med ved indleveringen, da du ellers som regel kommer til at erstatte de manglende ting. Af obligatorisk udstyr kan nævnes:

  • Registreringsattesten
  • Nøgler (min. 2 sæt)
  • Servicebog
  • Instruktionsbog
  • Reservehjul / Rep. Kit
  • Aftagelig trækkrog (hvis en sådan)
  • Har der være forsikringsskader undervejs, skal skadesanmeldelse vedlægges
  • Ekstra udstyr: Fx 4 stk. vinter-/sommerhjul og tagbøjler mv.

NB! Husk også, at se bilen efter for egne effekter.

Da Applus Bilsyn også tjekker for buler og andre skader er det vigtigt, at du har vasket bilen, lige inden du kommer til din bestilte tid. Er bilen beskidt, våd eller lignende, så den ikke kan kontrolleres for skader, vil du blive bedt om at køre til bilvask.

Hvad tjekkes ved en LeasingAttest?

I modsætning til vores andre biltests fokuserer LeasingAttesten primært på den visuelle slidtage som bilen har været udsat for og om de ting som fulgte med bilen også er tilstede ved afleveringen. Derfor går en stor del af tiden med en LeasingAttest med at fotografere og beskrive den visuelle slidtage, eventuelle skader og mangler. Dertil foretages en kort køretur for at kontrollere for mislyde og funktion. Bliver du i synshallen i forbindelse med LeasingAttesten, får du en afleveringsrapport med hjem. Afleveringsrapporten sender vi automatisk også til leasingselskabet, så de ved at bilen er afleveret.

Hvordan kategoriseres skaderne på bilen?

Applus Bilsyns opgave er objektivt at beskrive fejl og mangler, herunder eventuelle skader på bilen.

Vi vurderer efter følgende skala:

K5: Dele må forventes at skulle udskiftes eller genanskaffes

K4: Dele må forventes at skulle repareres/rettes eller lakeres

K3: Større stenslag, trykbuler og ridser

K2: Stenslag, mærker og ridser, som ikke kan fjernes ved almindelig klargøringh

K1: Mærker og små ridser som helt eller delvist kan udbedres ved almindelig klargøring

Applus Bilsyn fotografer bilen og eventuelle skader. Generelt gælder at K4 og K5 udløser en eller anden form for erstatning til leasingselskabet.

Hvad er en fraskrivelseserklæring?

Har du ikke tid til at være med under LeasingAttesten, skal du som leasingtager underskrive en Fraskrivelseserklæring i forbindelse med aflevering af bilen. I dette dokument som du underskriver, giver du Applus Bilsyn lov til at gennemføre LeasingAttesten som uvildig 3. part, og samtidig med accepterer du de ting, som vi når frem til i forbindelse med gennemgangen af bilen.

HENT FRASKRIVELSESERKLÆRINGEN

Hvad får jeg med som kvittering på afleveringen?

Bliver du i synshallen i forbindelse med LeasingAttesten, får du en afleveringsrapport med hjem. Afleveringsrapporten sender vi automatisk også til leasingselskabet, så de ved at bilen er afleveret.

Hvor kan jeg få lavet en LeasingAttest?

Vi har hele 24 steder at vælge imellem i forbindelse med gennemførsel af LeasingAttesten. Du kan se hvilke synshaller, der udfører LeasingAttesten nedenfor:

SJÆLLAND OG FALSTER

Applus Bilsyn Gentofte

Applus Bilsyn Herfølge

Applus Bilsyn Hillerød

Applus Bilsyn Holbæk

Applus Bilsyn Ishøj

Applus Bilsyn Roskilde

Applus Bilsyn Rødovre

Applus Bilsyn Slagelse

Applus Bilsyn Tårnby

Applus Bilsyn Vordingborg

 

FYN

Applus Bilsyn Odense Midt

 

JYLLAND

Applus Bilsyn Aarhus Vest

Applus Bilsyn Esbjerg Nord

Applus Bilsyn Haderslev Nord

Applus Bilsyn Herning Øst

Applus Bilsyn Holstebro

Applus Bilsyn Horsens Vest

Applus Bilsyn Kolding Nord

Applus Bilsyn Nørresundby

Applus Bilsyn Padborg

Applus Bilsyn Randers Syd

Applus Bilsyn Silkeborg Nord

Applus Bilsyn Sønderborg

Applus Bilsyn Vejle Syd

 

Pris

LeasingAttesten koster 1.000 kr., men er gratis for dig, som er kunde hos et leasingselskab, som Applus Bilsyn arbejder sammen med.

Bestil tid til LeasingsAttest

Bestil tid til LeasingAttest i vores webbooking eller kontakt vores kundecenter på 70 13 12 12.

BOOK TID - START NU

 

X

Tilmeld & Vind 5000,-

FÅ NYHEDSBREV MED TILBUD, TIPS OG TRICKS

Fornavn
Efternavn
Post nr.
*E-mail
 

Denne hjemmeside bruger cookies.
Læs mere om vores cookies på siden:
fortrolighedspolitik. Hvis du vælger at klikke videre, accepterer du samtidig cookies fra www.applusbilsyn.dk.
Accepter