Årets Brugtbil 2017

Årets Brugtbil 2017
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Populær familiebil er Årets Brugtbil 2017

Ford C-MAX vinder titlen som Årets Brugtbil 2017 i suveræn stil med det højeste antal point nogensinde i kåringens historie.

Ford C-MAX i årgangene 2010 til 2015 er Årets Brugtbil 2017. Fem folkekære modeller kæmpede om titlen, men ingen af de andre kunne matche kvaliteterne hos Ford’s familie-MPV, som løb med en meget sikker sejr.

Hvor suveræn Ford C-MAX var i finalerunden understreges af, at den fik point af samtlige brugtbileksperter og biljournalister i juryen, vandt kåringens afstemning på Facebook og opnåede det højeste antal point nogensinde.

”Ford C-Max er det p.t. mest interessante brugtbilskøb. Du får en fleksibelt indrettet familiebil, der har god plads til hele familien til en meget attraktiv pris. Samtidig har C-Max vist sig at have meget få fejl i FDM’s brugtbilstests. Velkørende, veludstyret og med et bredt udvalg af velfungerende benzin- og dieselmotorer," lyder vurderingen fra Karsten Lemche, journalist fra FDM's medlemsblad Motor. Karsten Lemche havde som 10 ud af 17 jurymedlemmer Ford C-MAX på førstepladsen. Juryen kigger på, om bilen er teknisk godt skruet sammen, hvordan service- og reservedelspriserne er og om bilen er et godt køb, samt hvor store omkostningerne er ved at eje bilen over en årrække.

Tilfredse ejere

Det er anden generation af Ford's MPV C-MAX og Grand C-MAX, der vinder. Den kom i 2010, blev Årets Bil i 2011, fik en afløser i 2015 og i 2017 er den altså Årets Brugtbil. Fra ny er der solgt godt 9.000 modeller af Ford C-MAX og Grand C-MAX, oplyser Ford Danmark.

C-MAX er bygget på platformen af Focus-modellen, der er velkendt i ÅBB-sammenhænge, da den blev kåret som Årets Brugtbil i 2009.
På brugtbilmarkedet er Ford C-MAX populær, og med et udbud på Bilbasen på godt 292 biler på er der en lang række motor- og udstyrsvarianter til rådighed for bilkøberne. Her forklarer jurymedlem Niels Friis fra Ekstra Bladet Biler om hans syn på Ford C-MAX.

”For mig står Ford'en tilbage som en komplet pakke. Høj stjernerating fra Bilbasens brugere, fornuftigt reservedelsprisindeks og tilfredshed med især service og driftsøkonomi trækker op. Når man så kombinerer det med meget dynamiske køreegenskaber i en bil, der egentlig ikke ligner én, der burde køre så godt, som den gør, så har man en vinder-formular. C-Max er både til hverdagens praktikalitetshensyn og til søndagsturens frie fornøjelser,” forklarer Niels Friis.

Det er tredje gang, at en Ford model vinder titlen Årets Brugtbil. I år vandt Ford C-MAX foran Skoda Octavia, Nissan Qashqai, Toyota Avensis og Renault Captur, der også var i finalen ud af en bruttotrup på over 100 modeller. Det er 17 bileksperter og journalister samt en afstemning på Facebook, der samlet afgør hvilken bil, der betragtes som den bedste brugtbil. Og i år er den bil Ford C-MAX.

Ford C Max Web 2061Ford C Max Web 2074Ford C Max Web 2071

Finalerundens resultat

1. Ford C-MAX 2010-2015 – 240 point
2. Škoda Octavia 2009-2013 – 115 point
3. Nissan Qashqai 2010-2014 – 100 point
4. Toyota Avensis 2012-2015 – 95 point
5. Renault Captur 2013-2014 – 20 point

Tidligere vindere af Årets Brugtbil

2016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012
2015: Mercedes C-klasse, årgangene 2007-2011
2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012
2013: Toyota Avensis, årgang 2007
2012: Honda Accord, årgang 2009
2011: Kia Cee'd, årgang 2007
2010: Opel Astra, årgang 2005
2009: Ford Focus, årgang 2005
2008: Ford Mondeo, årgang 2004
2007: Mazda6, årgang 2003
2006: Škoda Fabia, årgang 2001