Vores synshaller er åbne.

Vi har indført en række skærpede retningslinjer i vores synshaller, så vi passer endnu bedre på både vores medarbejdere og kunder. Udover Regeringens og Sundhedsstyrelsens anbefalinger har vi også indført brugen af engangshandsker der skiftes efter hvert syn for at undgå smittespredning. Læs mere her

Danskere på bilferie rammes af disse skader

Danskere på bilferie rammes af disse skader
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Tyske ADAC assisterer hvert år tusindvis af udlændinge, der strander i Tyskland på bilferien. Især skader på motoren volder turister problemer.

Skal man køre gennem Tyskland, kan det imidlertid være en god ide at forberede bilen på rejsen. Tyske ADAC - Tysklands og Europas største bilistforening med omkring 17 millioner medlemmer - hjælper hvert år tusindvis af udenlandske biler, heriblandt også mange nødstedte danskere.

ADAC: Skader på motoren

"De fleste skader på udenlandske biler, som vi rykker ud for at hjælpe, opstår under kørslen, bl.a. på grund af overbelastning. Det er primært skader på motoren, på motorstyringen, problemer med elektronikken, punkteringer eller skader på drevet. I biler med masser af elektronik er batteriet ofte også påvirket og noget, der skaber problemer," fortæller Melanie Mikulla, talsmand for ADAC i Tyskland.

ADAC’s vejpatruljechauffører og deres samarbejdspartnere - henholdsvis ADAC Straßenwachtfahrer og ADAC Mobilitätspartner - foretog i 2018 mere end 3,9 mio. udrykninger, hvor de hjalp personer i vejsiden. I gennemsnit var der tale om 10.758 aktioner om dagen, hvoraf de fleste dog var til tyske bilister.

Hos Applus Bilsyn, der hjælper mange bilister med at kontrollere bilen, før de kører på ferie i Europa, overrasker ADAC’s oplysninger ikke. Feriekørsel sætter bilen under voldsomt pres, forklarer firmaet.

"Når bilen rummer bagage og en familie, presses motoren til det yderste på de lange stræk. Læg hertil at gennemsnitsbilen herhjemme er 9 år gammel ifølge Danmarks Statistik. Derfor er det ikke ualmindeligt, at mange biler går i stykker og må repareres lokalt i udlandet. Vi anbefaler, at man før bilferien får gennemført en Tilstandsattest, der kontrollerer bl.a. bremser, el-anlæg, om tandremmes udskiftningsinterval er overholdt, oliestand og rustproblemer. Så er man godt forberedt," siger Lars Kiholm, teknisk chef hos Applus Bilsyn.

5 råd til at undgå bilproblemer

  1. Skal du på bilferie via Tyskland, Italien, Schweiz og Frankrig, så undersøg reglerne for motorvejsafgifter.
  2. Fyld ny kølervæske, olie og vand på, så alle flydende væsker er fyldte, og tage altid en ekstra dunk motorolie med på bilferien.
  3. Køb lovpligtigt udstyr til bilen. Det er fx selvlysende sikkerhedsveste og advarselstrekant.
  4. Dækkenes mønsterdybde må gerne være over 2 mm, selvom loven kun kræver 1,6 mm som minimum. Tjek lufttrykket.
  5. Få en bilkyndig til at kontrollere pærer, lys, blinklys, batteri og sikringer på bilen. Det er ikke så enkelt, som det ser ud til.

Kilde: Applus Bilsyn

Nyttige links