Kan min bil gå gennem syn?

bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Hvad skal jeg have lavet før bilsyn?

Det nye EU-syndirektiv som trådte i kraft 20. maj 2018 har øget antallet af kontrolpunkter på bilen.

Vi får dagligt mange opkald til vores kundeservice og besøg af kunder ude i synshallerne, som gerne lige vil vide om bilen kan bestå bilsynet, hvis der er bestemte fejl og mangler på køretøjet. Derfor har vi udarbejdet en lille mini guide til, hvilke ting som udløser betinget godkendt og hvilke ting som udløser omsyn/genfremstilling. Det kan derfor være en god ide, at få nogle af tingene lavet før du kører til bilsyn.

Hvornår bliver en bil betinget godkendt?

Nedenstående liste er kun et udpluk at de årsager, som udløser et betinget godkendt køretøj, men de områder som vi får flest spørgsmål på i vores kundeservice:

  • Løse genstande i forruden, som er placeret uden for viskerfeltet
  • Manglende sprinklervæsker, hvis vaskeren virker
  • Mindre defekte viskerblade
  • Løse spejle

Hvornår skal en bil til omsyn?

Generelt udløses omsyn, hvis især sikkerheden i bilen ikke er i orden. Nedenstående list er et udpluk af omsynsårsager, og dem vi typisk får spørgsmål til i vores kundeservice:

  • En baglygte der ikke virker
  • En blinklygte der ikke virker
  • En stoplygte der ikke virker
  • En tågeforlygte der ikke virker
  • En nærlyslygte der er fejljusteret eller ikke virker
  • Manglende reflekser på køretøjet
  • For stort oliespild fra motoren
  • Et El-stik til anhængertrækket der ikke virker korrekt
  • Et defekt horn
  • En defekt forrudevasker
  • En defekt kobling på bilenUtæt eller utilstrækkelig fastgørelse af udstødningsrøret
  • Hvis mønsterdybden på dækkene er slidt ned til dækkets slidindikator, som på personbiler er 1,6 mm. Er mønsterdybden under 1,6 mm, medfører det udover omsyn også et køreforbud

Hvad kan jeg selv tjekke inden syn?

Inden du kører til syn, kan du på 2-3 minutter selv kan tjekke et par områder, som har indflydelse på synsresultatet:

  1. Tjek at alle bilens lygter lyser også bremse- og nummerpladelys – læs mere
  2. Tjek at alle dæk har minimum 1,6 mm slidbane tilbage
  3. Tjek at rude foran førersædet ikke har store stenslag eller revner
  4. Tjek at ingen advarselslamper lyser i instrumentbrættet under kørsel

Tip! Kører du dieselbil, er det en god idé at køre en lille omvej så motoren er varm. Det giver en mere retvisende miljøtest.

Du er altid velkommen til at kigge forbi en synshal og få afklaret spørgsmål omkring bilsyn.

Bestil tid til syn

Bestil tid til syn i vores webbooking eller kontakt vores kundecenter på 70 13 12 12.

BOOK TID - START NU