Helsinge får ny synshal - kom til Åbent Hus

Helsinge får ny synshal - kom til Åbent Hus
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

- Vi vil gerne gøre det nemmere at få bilen synet i Helsinge, for flere steder er der i øjeblikket ventetid, forklarer Applus Bilsyn, der holder Åbent Hus i Helsinge den 10. november. Bilsagkyndig Teddy Svendsen glæder sig til at møde kunderne.

Applus Bilsyn, Danmarks største synskæde, åbner den 1. november en ny synshal på Rundinsvej 65 i Helsinge. I forvejen har synskæden en synshal på Tofte Industri 17 i Helsinge. For at dække området bedre og hjælpe flere kunder med at komme hurtigere til, åbner Applus Bilsyn nu en synshal i Helsinge Syd.

- I øjeblikket er der lange ventetider, og nogle kunder må køre udenbys for at få et bilsyn. For dem gør vi det nu meget nemmere at få en tid hos os, siger bilsagkyndig, Teddy Svendsen, som er uddannet automekaniker og til daglig bor i Græsted.

Han glæder sig til at betjene kunderne i den nye synshal.

- Det bliver spændende at arbejde med folk i Helsinge og omegn. Vi har Danmarks bedste bookingsystem samt et utrolig skarpt fokus på at levere kvalitet i vores service. Det tror jeg, at folk vil mærke med det samme. Vores kunder skal gå herfra med en rigtig positiv oplevelse, forklarer Teddy Svendsen.

Pølsevogn og sodavand
Applus Bilsyn fejrer åbningen med et Åbent Hus-arrangement med pølsevogn og sodavand den 10. november kl. 11.30-13.30. Alle med appetit på en knasende sprød frokost, bør kigge ind, lyder opfordringen fra Applus-ledelsen. 

Danmarks bedste synshal
Synsvirksomheden er blevet kåret til Årets bilsynshal de seneste fem år i træk. Herudover offentliggør Applus Bilsyn som de eneste andre kunders bedømmelser af den lokale synshal, så nye kunder i Helsinge kan se tidligere kunders oplevelser, før de kører derhen. Synshallen har en Drive In, så man ikke behøver at booke tid i forvejen.

Direktør: ’Område med stor biltrafik’
Applus Bilsyn var ikke længe om at beslutte sig for at åbne en synshal, da muligheden bød sig. Både antallet af indbyggere i området samt den trafikale placering gør stedet attraktivt.

- Hver eneste dag kører tusindvis af borgere til og fra Helsinge, og for den sags skyld hele Gribskov kommune, for at komme på arbejde i Hillerød eller København. Med en synshal på Rundinsvej på vej ud af Helsinge bliver det nemt for både Helsingebilisterne og folk fra oplandet nordpå at komme til bilsyn. Herudover ligger der seks-syv bilforhandlere inden for en lille km, og dem vil vi også gerne servicere i det omfang, de har behov for det.

- Vi er meget begejstrede for åbningen og glæder os til at servicere kunderne, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.