November: Nu finder danskerne vinterdækkene frem

To ud af tre skifter til vinterdæk i november - Applus Bilsyn
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Knap to ud af tre skifter til vinterdæk i november - de fleste af os gør det selv, viser ny undersøgelse fra Applus Bilsyn.

Ned på alle fire, donkraften ind under bilen, af med sommerdækkene og på med de noprede, bløde vinterdæk.

Sådan kommer det mere eller mindre til at foregå i knap 800.000 danske hjem i november. November er den måned, hvor flertallet af de 2,6 mio. danske bilister skifter til vinterdæk. 58 procent af bilisterne skifter her til vinterdæk, og lidt mere end hver anden gør det selv.

Det bevidner en ny undersøgelse fra Applus Bilsyn, der har spurgt 2.449 bilister om deres vinterdækvaner.

Bilister prioriterer sikker kørsel

“Vi ved fra tidligere undersøgelser, at danskerne er store tilhængere af vinterdæk, som de i høj grad forbinder med øget trafiksikkerhed. Det forstår vi godt. Er der vintervejr og glat, så bremser og styrer man hurtigere og mere sikkert i en bil med vinterdæk end en med sommerdæk. Vi anbefaler desuden, at bilister som er itvivl om bilens tilstand får lavet et professionelt tjek af bilen – såsom en TilstandsAttest - og om nødvendigt rustbeskytter bilen. Så kan man spare reparationsudgifter på længere sigt,” siger Per V. Rasmussen, adm. direktør hos Applus Bilsyn.

Vinter: Her opstår 9 ud af 10 rustskader

Ni ud af ti rustskader opstår i løbet af vinteren. Og det budskab har de fleste bilejere modtaget. 71 procent får kontrolleret bilen for rust minimum hvert andet år, mens 34 procent får repareret rustskader i samme periode, fremgår det af undersøgelsen, der er gennemført i oktober 2015.

"Fra december til marts kører bilerne rundt i sne, fugt og salt, og den mix skaber rust. Læg dertil at sten og grus på vejene fungerer som sandpapir og slider belægningen af på undervognen og bilens hulrum. Særligt her ruster bilerne,” siger Per V. Rasmussen.

Gratis rustkontrol

Vi tilbyder gratis rustkontrol til alle bilsynskunder i hele Danmark. Kig forbi den nærmeste synshal og spørg din lokale Applus synsmand.

LÆS OM GRATIS RUSTKONTROL