Leasing, Skadesopgørelse

Leasing, Skadesopgørelse

Hvad tjekker vi på din leasingbil

bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Skadesopgørelse

Hvad tjekkes ved en LeasingAttest?

I modsætning til vores andre biltests fokuserer LeasingAttesten primært på den visuelle slidtage, som bilen har været udsat for og om de ting, som fulgte med bilen, også er tilstede ved afleveringen. Inden vi starter gennemgangen af bilen med dig, vil synsmedarbejderen hos Applus Bilsyn lave en kort prøvekørsel for at kontrollere for mislyde og funktion. Herefter er gennemgangen med dig som kunde kun en lille del af gennemgangen. En stor del af tiden går med at fotografere og beskrive slidtagen, eventuelle skader og mangler.

Bliver du i synshallen i forbindelse med LeasingAttesten, får du en afleveringsrapport med hjem. Afleveringsrapporten sender vi automatisk også til leasingselskabet, så de ved, at bilen er afleveret.

Hvem bestemmer, hvad du skal betale?

Dit leasingselskab har dengang, du indgik aftalen med dem, giver dig en oversigt over, hvilke typer slitage og skader, man forventer i forhold til din bils leasingperiode. Det er også beskrevet, hvad man ikke opfatter som naturligt slitage. Hvis du ikke har papirerne fra aftalen blev indgået, så gå ind under punktet ”Samarbejdspartnere” – her finder du leasingselskabernes skadeskatalog, hvis de har stillet det til rådighed for os her på hjemmesiden.

Det vil aldrig være synsmedarbejderens afgørelse, hvad du skal betale for eller hvor meget, du skal betale. Applus Bilsyns opgave er objektivt at beskrive fejl og mangler, herunder eventuelle skader på bilen.Det er altid en afgørelse for leasingselskabet ud fra den aftale, som du har indgået med dem.

Synsmedarbejderens opgave er alene at opgøre (finde, beskrive og tage billeder) at slitage og skader ud fra de kategorier, som vi har modtaget fra dit leasingselskab.

Hvad får jeg med som kvittering på afleveringen?

Bliver du i synshallen i forbindelse med LeasingAttesten, får du en afleveringsrapport med hjem. I Afleveringsrapporten fremgår det, om det obligatoriske udstyr var til stede, hvis der er slitage eller skader på biler etc. På den måde er du sikker på, at du præcist ved, hvad der er blevet noteret vedrørende din bil, så du ikke bliver overrasket, når du modtager en skadesopgørelse fra dit leasingselskab. Applus Bilsyn kan ikke være behjælpelig med at afklare økonomiske spørgsmål i forbindelse med slitage og skader, da dette er en individuel aftale mellem dig og dit leasingselskab.

Afleveringsrapporten sender vi automatisk også til leasingselskabet, så de ved at bilen er gennemgået med dig.

Hvordan kategoriseres skaderne på bilen?

Hvert leasingselskab har deres egen måde at opgøre skader på. Som eksempel fra Fleggard Leasing vurderer vi efter følgende skala:

K5: Dele må forventes at skulle udskiftes eller genanskaffes

K4: Dele må forventes at skulle repareres/rettes eller lakeres

K3: Større stenslag, trykbuler og ridser

K2: Stenslag, mærker og ridser, som ikke kan fjernes ved almindelig klargøring

K1: Mærker og små ridser som helt eller delvist kan udbedres ved almindelig klargøring

Alle skader, der i dette tilfælde kategoriseres som en K4 og K5, bliver der taget nærbilleder af skaden eller slitagen.

Bestil tid til LeasingsAttest

Bestil tid til LeasingAttest i vores webbooking. Vælg det leasingselskab, som du har leaset din bil igennem.

BOOK TID - START NU