OBS!

 

                                                           Samtlige Applus-haller holder lukket d. 9. og 10. maj.

 

Applus Bilsyn åbner ny synshal i Faaborg

Applus Bilsyn åbner ny synshal i Faaborg
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

33-årige Robert Hartig bliver ny daglig leder i synshallen, som åbner hos Opel i Faaborg.

Bilister i Faaborg kan fremover se frem til en ny Applus Bilsyn på Telemarken 2-4 i det nordlige Faaborg mellem Johan Rantzaus Vej og Hornelandevej. 

Det sker, når Applus Bilsyn i næste måned flytter ind hos Faaborg Bil-Centers værksted, i samme område som blandt andre Toyota og VW også ligger.

Bor uden for Faaborg
33-årige Robert Hartig er uddannet automekaniker hos Elmehuset i Voldtoft i 2013. Efterfølgende har han suppleret med en uddannelse som bilsagkyndig. De seneste to år har han synet biler i Odense.

Privat bor han i Glamsbjerg uden for Faaborg, han har et godt kendskab til områdets bilejere, og så glæder han sig til levere en god service til de lokale Faaborgensere.

’Kunder skal gå herfra med en rigtig god oplevelse’
- Det bliver spændende at stå i spidsen for Applus Bilsyns eneste synshal i Faaborg. Applus Bilsyn er Danmarks mest prisvindende og dygtigste synsvirksomhed. Det er en organisation med stor viden, en rivende udvikling i forhold til kunderådgivningen samt dygtige kolleger. Det glæder jeg mig også til at blive en del af.

- Og så ser jeg frem til at møde kunderne i Faaborg og opland og levere en fantastisk service og en skarp rådgivning. Mine kunder skal gå herfra med en rigtig god oplevelse, siger Robert Hartig.

Danmarks bedste synshal
Synsvirksomheden er blevet kåret til Årets bilsynshal de seneste fem år i træk. Og det er ikke uden grund. Ifølge Robert Hartig får bilejere i Faaborg gavn af Applus Bilsyns hurtige bookingsystem, et kvalitetsbedømmelsessystem der gør det muligt for de lokale bilejere at se andre kunders bedømmelser af den lokale synshal, nye synsprodukter samt en Drive In, så man ikke behøver at booke tid i forvejen.

Direktør besøgte Faaborg
Applus Bilsyn har tidligere haft en synshal i Faaborg, som lukkede for ti år siden under finanskrisen. Hos Applus-ledelsen er begejstringen derfor ekstra stor for den nye åbning, forklarer administrerende direktør, Per V. Rasmussen. Sammen med regionschef Kenneth Olsen har han ad flere omgange selv været i Faaborg for at finde den rette placering til en ny synshal.

- Aftalen har en strategisk betydning for os, fordi vi kommer til at dække et nyt geografisk område med en del trafik. Herudover glæder vi os til at byde velkommen til Robert, som er en knalddygtig og energisk person med fokus på at levere kvalitet til kunderne. Samtidig glæder vi os til at arbejde sammen med Opel. Deres lokale netværk bliver en betydelig fordel, når vi skal introducere nye kunder til Applus Bilsyn, siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.