Applus Bilsyn i Birkerød flytter

Applus Bilsyn i Birkerød flytter
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

 

Applus Bilsyn, der for nylig er kåret til Årets Synshal for femte år i træk, får ny adresse i Birkerød. Den kommende udlejer, leasingfirmaet Green Garage, ser frem til at få en ny lejer.

 

Applus Bilsyn i Birkerød flytter ud af Citroens lokaler og hen til Green Garage og Toyotas serviceværksted på Birkerød Kongevej 74, 500 meter derfra. Det sker blandt andet for at få mere plads på den 2200 kvm store grund, som på sigt også kommer til at rumme en klargøringsvirksomhed. 

 

Det er bilsagkyndig, Niels Harrison, der får sin daglige gang i hallen, som har arbejdet for Applus Bilsyn i Birkerød det seneste år, og han glæder sig til at åbne synshallen.

 

- Det bliver bestemt spændende at starte op et nyt sted, og jeg glæder mig til de nye opgaver. Vi får nogle fantastiske rammer for at syne biler i, og jeg ser frem til at videreføre det gode arbejde og den gode service til vores kunder i Birkerød, som vi er kendte for, siger Niels Harrison, 60 år, uddannet mekaniker og synsmand.

 

Applus Bilsyn vandt i efteråret Årets Bilsyn-prisen for femte år i træk. Bl.a. på grund af de mange ydelser og produkter, som virksomheden leverer i forbindelse med bilsyn.

 

- Kunderne kan altid ringe til vores kundeservice, også udenfor åbningstiden. Med Applus ServiceTjek, der er et nyt gratis og uforpligtende tilbud til kunderne, giver vi bilen et ekstra tjek og gratis vedligeholdelsestips. Herudover tilbyder vi folk i Birkerød en gratis rustkontrol og gratis genindkaldelse, så vi automatisk booker det næste bilsyn, fortæller Niels Harrison.

 

Hos det grønne leasingfirma Green Garage, der også udlejer lokaler til Toyota Service Birkerød, glæder man sig til, at Danmarks største bilsynsvirksomhed flytter ind. 

 

Sparer kunderne tid
Det betyder, at endnu flere kompetencer knyttes til bilhuset, og at forretningerne samlet kan levere en endnu bedre service til deres kunder. 

 

- Som en virksomhed med fokus på import og leasing af grønne biler er det en stor fordel med en synsvirksomhed på adressen. Alle de biler, vi får hjem, skal toldsynes for at må køre i Danmark, og her sparer vi rigtigt meget tid ved ikke at skulle køre bilen til en synshal, men blot aflevere nøglen til synsmanden, beretter Thomas Ølshøj, leder hos Green Garage. 

 

- Toyota-værkstedet udgør en stor del af vores forretning, og de fleste af kunderne har været med fra starten. Så det er rigtigt dejligt at kunne tilbyde dem at få både synet og repareret eventuelle fejl og mangler på Birkerød Kongevej 74. Det bør spare kunderne en god del tid.

 

 

Fakta: Applus Bilsyn lader kunderne bedømme servicen

 

Applus Bilsyn har, som de eneste i branchen, et kundeservicescore-system, hvor kunderne dagligt bedømmer betjeningen i synshallerne. På en score fra 1-7 ligger Applus Bilsyn, målt i 145 synshaller landet rundt, i gennemsnit på 6,7, og kundetilfredsheden stiger løbende. Det betyder, at kunderne i Birkerød kan se, hvordan andre bilister i området bedømmer den lokale synshal.