Lovpligtige vinterdæk: Danske bilister siger ja

Lovpligtige vinterdæk: Danske bilister siger ja
bestil tid white

Online booking

Bestil tid her

synshal white

Synshal nær dig

Find Synshal

priser white

Gode tilbud nær dig

Bilsynspriser

Ny undersøgelse fra Applus Bilsyn viser stor opbakning blandt bilejere til nyt lovforslag fra Socialdemokraterne om at gøre vinterdæk lovpligtige.

Selvom Socialdemokraternes forslag om at indføre et krav om vinterdæk ved privatkørsel indtil videre ikke møder opbakning fra alle partier, så viser ny undersøgelse, at 60 procent af bilisterne er med på vognen.

Applus Bilsyn har spurgt 2.589 danske bilister, hvorvidt de støtter et lovforslag om at gøre vinterdæk lovpligtige.

61 procent svarer ja, mens kun 12 procent siger nej. 27 procent svarer ‘måske’.

Sikker og hurtig trafik

"Ca. 80 procent af bilisterne kører med vinterdæk. Vi oplever, at danske bilister lægger stor vægt på sikker og nem kørsel. Er der sne og is, så kan biler uden vinterdæk sænke hastigheden i trafikken. Samtidig kan det være sværere at bremse. Det kan forklare den store opbakning til at indføre et eventuelt krav til vinterdæk,” siger adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen.

Applus Bilsyn anbefaler generelt bilister at køre med dæk med minimum 3 mm slidbane i stedet for de 1,6 mm, som loven foreskriver.

Kun krav ved glat føre

Ifølge Socialdemokraterne skal det være lovpligt for lastbiler og busser at køre med vinterdæk. Kravet skal kun gælde privatbilister i glat føre.

‟Det vil sige, at man godt kan beholde sommerdækkene på om vinteren, men så må man altså ikke køre ud, når vejene er glatte. Gør man det så alligevel, skal det være forbundet med en bøde,” siger Rasmus Prehn til TV 2.