Online shop

csm_de_eplakette_e20c169042
864016

Tysk - Blåt e-miljømærke

Pris: 250,00
stk.
På lager
3-7 Dage
* Nummerplader
 
* Bilmærke
 
* Bilmodel
 

E-mærket er et særligt, ekstra mærke, som kan gives til biler, der opfylder nogle særlige krav. Det er et supplement, der kan bruges udover det eksisterende miljømærke. E-mærket bekræfter, at din bil kan få de fordele, en kommune eller delstat i Tyskland har givet til grønne biler.

Det er forskelligt fra sted til sted, hvilke fordele du har. Den enkelte kommune kan vælge at give nogle, eller ingen, fordele til de grønne biler - og der er ikke nogen endegyldig, officiel liste over, hvilke steder giver hvilke fordele. Derfor er du nødt til selv at undersøge den specifikke kommune for at se, hvilke fordele du kan få.

BEMÆRK: Vi afsender miljøzonemærket fysisk 1-2 hverdage efter ordren er afgivet, og der kan derfor forventes op til 7 hverdages leveringsfrist.

OBS! Idet miljøzonemærket laves til ét bestemt registreringsnummer, kan købet ikke refunderes, hvis mærket er afsendt fra Applus Bilsyn.

Vær desuden opmærksom på, at Post Nord returnerer ordrer til os, såfremt navn på bestiller ikke står på postkassen. 

Husk at dobbelttjekke at du har fået udfyldt hele adressen korrekt. 

fri fragt  Fri fragt på mærket

Nogle steder i Tyskland kan el-, brint- og plugin-hybridbiler få særlige fordele. For at få de fordele med en dansk nummerplade, skal du dog have den blå e-plakette.

Den 25.09.2019 trådte den 50. Forordning om ændring af vejretslige forskrifter i kraft i Tyskland.
Målet er, at elektriske køretøjer får nogle ekstra fordele, så der hurtigt vil komme flere indregistrerede elbiler i Tyskland.
Et af tiltagene er, at indenlandske elektriske køretøjer (altså køretøjer, der er indregistrerede i Tyskland, får en særlig E-nummerplade, så det bliver lettere at skelne dem fra konventionelle biler.
Udenlandske køretøjer - altså køretøjer, der ikke er indregistrerede i Tyskland - kan få en E-Mærkat, så også disse elektriske køretøjer kan nyde godt af fordelene og særreglerne i Tyskland.

Fordelene varierer imellem byer, men kan f.eks være gratis eller billig parkering, adgang til særlige parkeringspladser, eller muligheder for at køre i særlige miljøbaner.

Alle elbiler (BEV) og brint/brændselscellebiler (FCEV) kan få det blå mærkat. Plugin-hybrider kan også få det, hvis de enten har en elektrisk rækkevidde på 40 km, eller udleder max. 50g CO2 pr. km.

Diesel-, benzin- og almindelige hybridbiler kan ikke få mærket, uanset hvor brændstoføkonomiske de er.

Hvis du har en plugin-hybrid, kan du tjekke om din bil lever op til kravene ved at slå den op i motorregisteret.

Der er ikke lovkrav om at have det blå E-mærke. Det erstatter heller ikke det (typisk) grønne miljømærke, du skal bruge for at komme ind i miljøzoner i Tyskland - vil du have alle fordelene, skal du altså have to mærker sat på bilen.

Du kan læse mere om tyske miljøzonemærker og deres specifikationer her: LÆS MERE